Hvordan bliver en stor farlig tiger til en kattekilling?

Hvordan får vi det til at give mening i hovedet på et barn i indskolingen, at corona nu ikke længere er farligt? Og hvad gør vi mht. med en lurende krig østpå?

Det, der før var det vigtigste budskab i forhold til corona, er vendt helt på hovedet efter to år. Coronatallene går amok og der er ingen restriktioner; børn skal ikke spritte af eller holde afstand og de voksne har ikke mundbind på. Den livsnødvendige børnelærdom, de gode vaner er ikke længere gældende.

Det betyder, at vores børn skal aflære det, der gennem to år har været vigtig læring. Det er ikke længere farligt at blive smittet, men det modsatte gjorde sig gældende lige før. Vi skulle passe på de gamle, de syge og de svage og det skal vi ikke længere.

Har en persons nervesystem været aktiveret med (for) høj arousal gennem længere tid, er det sværere at få bundniveauet ned på et hensigtsmæssigt leje. Det tager tid og selv efter lang tid, husker kroppen – det er en naturlov, at flugt-kamp systemet bliver reaktiveret, med selv en meget lille påvirkning, efter perioder med belastning.

Børn kan stadig blive bekymrede og måske nu også forvirrede, så de har stadig behov for hjælp med at håndtere det, der sker. Det har været så dybt forankret i børnene og deres gode adfærd hang sammen med frygten for smitte. De har ikke samme evne til at ræsonnere og tænke abstrakt, så for dem er det ikke helt slut endnu. Selvom de godt kan komme til at glemme det, skal der ikke meget til før, at de kommer i tanker om, at mange kan dø af corona.

Samtidig sker der uhyggelige ting imellem Rusland og Ukraine, som vi dagligt kan læse om i nyhederne. Det er en reel fare, for selv helt små børn ved, at krig slår folk ihjel.

Gode råd til snakken med dit barn om frygt for det, der reelt er farligt:

Frygten for både corona og en mulig krig skal tages alvorligt og er ikke det samme som ubegrundet angst. Når frygten kommer, så er det en bekymring for noget, der reelt kan ske og være farligt. Dit barn skal beroliges, du skal tale det svære helt ned og almengøre følelsen så meget, det kan lade sig gøre.

Undlad at sige til barnet, at det behøver/skal de ikke tænke på eller bekymre sig om – for det gør de alligevel og kan føle sig forkert for at have bekymringstankerne.

Kommunikation med de 4 K’er

Sæt dig med barnet, tal med en ærlig ro og tag dig tid til at lytte og forklare i korte, klare, konkrete og kærlige sætninger. Kærlige her i betydningen en udgave af sandheden, der er pyntet, gjort nemt spiselig og ufarlig. Det kan byde dig principielt imod, men det er barnets behov at høre den gode udgave, den hvide løgn.

Børn, der er konkret tænkende, skal have helt bogstavelige forklaringer. Sig fx:

• Rusland og Ukraine er uvenner og det er to lande meget langt væk fra Danmark. Der er ikke nogen, der kommer her og laver krig. Det er ikke farligt for os. De danske soldater passer på os, så der ikke sker noget, selvom de andre er uvenner.
• Det er helt naturligt, at du er bange. Det har været meget farligt med corona, men det er det ikke længere. Sygdommen er mindre. Den kan ikke skade nogen så meget mere. Lidt som en kæmpe storm der er blevet til en lille vind.

Budskabet skal være, at vi voksne har styr på det og at der, hvor der er uro er langt langt væk, det har ikke noget med os at gøre, det kommer aldrig her hen, og at i Danmark er der trygt at være.

For de små og yngre børn er krig slet ikke et tema, der skal bringes op – det er ikke nødvendigt at informere dem og de har ikke kapacitet til at forstå nok til, at de kan bevare roen. Desuden skal vi voksne huske at sikre os, at vi ikke kommer til at tale om det, mens de er inden for hørevidde. Vent, til de sover.