Børneterapi

Når børn er i mistrivsel, er det i udgangspunktet ikke deres eget ønske at få hjælp eller at tale med en fremmed. Børn går følelsesmæssigt ind og ud af det svære og det kan være meget skræmmende at komme i kontakt med svære følelser og ubehageligt at holde fokus på noget, man ønsker skal gå væk. Derfor vil det ofte ikke appellere til barnet at tale om det.

Måske er barnet ikke selv klar over, at der er noget galt og at tingene kan blive anderledes. Måske kan barnet ikke formulere, hvad der gør dem kede, frustrerede, bange eller andet – det er bare, sådan de har det.

Børneterapi eller familieterapi

Her kan det være en god idé at overveje, om ønsket om forandring ligger hos barnet eller de voksne omkring barnet og derfor tænke i forældrerådgivning eller familieterapi, så forandringen hos barnet foregår i samspil med deres nære relationer og omsorgspersoner. Ad denne vej bliver barnet klogere på sig selv og når de voksne ændrer adfærd, vil det få barnet til også at gøre tingene anderledes.

Hvis barnet er motiveret og med på idéen om at tale om det svære, kan det være hjælpsomt at tilbyde barnet at tale med en psykolog selv.

Målet for terapi med børn er grundlæggende at hjælpe barnet til at kunne håndtere ’det svære’, at føle sig godt tilpas ved sig selv, acceptere sine stærke og svage sider og have det godt med dem, at kunne forstå sammenhængen mellem tanker, følelser og handling og overordnet set at være tryg og fungere godt i skole, hjemme, til fritidsaktiviteter, med venner og med sig selv.

Måske er forældrenes ønske om målet for terapien ikke det samme som for barnet. At behandle de problemer, der betyder mest for barnet, er første prioritet, da dette er med til at sikre sandsynligheden for et vellykket resultat.

Sådan foregår børneterapi

Det er vigtigt for barnet at vide, hvorfor det kommer, derfor vil det ved første møde hos mig, hvor barnet også er med, være sådan, at jeg beder forældre om at fortælle om deres grund bekymring for barnet, så barnet hører det direkte. Det er relevant for mig at kende til den information, barnet har modtaget, så der ikke kommer misforståelser eller forskellige forventninger til terapien. Så er det også nemmere at formulere et mål, hvad ønsket om forandring skal indebære.

Processen med barnet/den unge vil være at tage fat på det, der fylder for barnet her-og-nu, da det vigtigste for det terapeutiske resultat er relationen mellem psykologen og barnet. Jeg er ’barnets mand’, og det der foregår i rummet er fortroligt, så barnet kan føle sig tryg ved at tale, om det der fylder. Når det er sagt, får forældre naturligvis information om alt det, der er vigtigt for dem at få at vide. Og barnet selv er meget velkommen til at fortælle om indholdet af samtalerne derhjemme.

Mange børn har glæde af andet end at sætte ord på det svære, så med de mindre børn vil jeg ofte inkludere leg, fantasisnak, tegning eller andet i rummet.

Mange unge har glæde af at opleve bedring og at kunne se en visuel forskel, så her vil jeg arbejde med før-og-nu skalaer og hjælpe dem til at lave små delmål (lektier) både for at få den unge til at mærke efter for at kunne fornemme forandring i intensiteten af følelser, tanker og deres handlinger.

Som en del af det at åbne op for noget, der før har ligget og ulmet, vil det i perioder virke som om barnet eller den unge kan få det værre – men med troen på, at det skal lykkes at skabe den ønskede forandring, er det en del af processen og ikke et tegn på, at ’det ikke hjælper’.

Det hjælper at tale om det, der er svært!