Familiekonflikt

Den eneste måde at undgå konflikter på, er ved at leve alene!

Advarsel: hvis du læser videre, kan det medføre en smule ubehag – og det kræver lidt mod, men det er godt givet ud.

Konflikter er en naturlig del af at være i relationer med andre. Uenigheder og konflikter er ikke af det onde, det er måden, vi tackler frustrationer på, der afgør, om vi kommer til at få uheldige negative mønstre. Når vi reagerer overfor hinanden eller vores børn med bebrejdelser, skæld-ud, stilleleg, afvisning eller noget lignende, så er det, at konflikterne bliver ubehagelige.

Jeg er med på, at du kan have et eller flere af dine børn, der virkelig udfordrer dig og din tålmodighed. Det kan være, at du ser dem som utaknemmelige, urimelige, skabagtige, besværlige, dumme, tarvelige eller noget helt andet. Men – og læs det kærligt – se på dig selv… hvad vil du gerne lære dine børn om relationer? Hvad viser du dem, når du farer i flint og kommer til at afvise og skælde ud?

Det er meget langt hen ad vejen den voksnes ansvar, om stemningen i hjemmet er tålelig. Børnene gør, hvad vi viser dem og da vi er deres rollemodeller, så kopierer os – for det er det eneste, de har at gå efter.

Det vi giver opmærksomhed, er det, vi får mere af. Hvis du er efter dit barn, for at det skal opføre sig ordentligt, vil det med større sandsynlighed hjælpe at holde øje med de situationer, hvor det lykkes, frem for at rette på barnet, når det ikke lykkes. Det vi kigger på, vokser – prøv fx som et lille eksperiment at lægge mærke til, om du skælder ud eller opmuntrer dit barn og hvad det gør af forskel.

Det er som regel nok med enkelte sessioner, også selvom det er noget, der har fyldt i lang tid – det hjælper at tale om det, der er svært!