Familielivet i en coronatid – hvordan får vi det til at gå op?

Mens Corona florerer, er her stille og jeg arbejder i stedet online med e-terapi

Den første spændende tid med hjemmeskole fortoner sig allerede nu muligvis i modvilje og konflikter her inde i uge to med de nye forhold. Det hele forandrer sig og strammer til på daglig basis, så hvordan håndterer vi det bedst muligt?

Vi har alle behov for kontakt, liv, samvær, udfordringer og stimulation for at holde humøret oppe og bevare vores trivsel. Vi har i den grad også behov for forudsigelighed og dén er der ikke meget af for nogen af os i denne tid.

Det, at vi voksne bliver usikre på både økonomi og smittefare, gør noget helt grundlæggende ved os. Vi bliver bekymrede og har ikke en pejling, vi kan ikke grave i vores erfaringer og bruge noget, der før har virket. For det er nyt for os alle. I forhold til at være hjemme hele familien, hele tiden er vi alle ekstra udfordrede.

Ikke desto mindre er det vigtigt for vores børn, at de oplever voksne med ro og overblik. For de kigger naturligvis til dem for råd, ro og handlemuligheder.

Børn har brug for tydelige voksne til at guide dem – også når børnene ikke har den store motivation – en voksen, der tager lederskabet på sig. Og er det ikke passende lige her at sende en kærlig tanke til de lærere og pædagoger, der til hverdag får dette til at fungere det meste af tiden med de fleste unger?! Mens vi passer hvert vores på jobbet og ikke skænker den svære opgave særlig mange tanker? Det tænker jeg; så hatten af for alle jer!

Så hvordan kan man som forælder bedst holde tungen lige i munden som både lærer, pædagog og virtuelt tilgængelig medarbejder på samme tid?

Her kommer 5 råd til den nye hverdag

1 – lav en plan, en visuel eller i hvert fald tydelig struktur på hverdagen.

Når der ikke er pres udefra, når vi ikke hænger i den snor om morgenen, som de fleste børnefamilier kender, er det sværere at tage os sammen til at få tingene gjort. Når vi er hjemme og ikke skal afsted, er det mest naturligt at slække på krav og formaninger. Man kan hænge ud i nattøj og se lidt mere iPad – for det er en weekendfølelse, vi har derhjemme, når vi er samlet. Så det er lidt imod vores mønstre og vaner at lave struktur og holde kommandovejene tydelige og åbne på den gode måde… for vi er her jo bare. Vi forældre er dog nu de eneste voksne til stede og derfor 100% op til os at sørge for at få hverdagen derhjemme til at fungere – så ind i et skema med det, der kan rammesættes.

2 – vær realistisk omkring børnenes evner for selvstudie og niveau af koncentration og motivation

Hvor ville det være rart at kunne følge instruktionerne fra Aula for det enkelte barn og så sætte dem ved spisebordet 4-5 timer, mens man selv får passet sit arbejde. Men det er alt for ambitiøst og dømt til at skabe konflikter, så man alligevel ikke får arbejdet. Tænk i stedet dagen delt op i lommer af koncentration og adspredelse. Et barn på fx 6-10 år kan ikke koncentrere sig ret længe ad gangen. Lad dem lave en opgave på fx 30 minutter og efterfølgende en pause. Gentag dette 3-4 gange i løbet af dagen. Strukturen kunne være: skole 9-11, pause 11-13 og en times skole igen kl. 13-14. Mere kan du ikke forlange.

3 – giv børnene en gulerod – både for god opførsel, men især ’bare fordi’

Når barnet har lavet skole om formiddagen, så giv dem en solid frokost og en legepause med bevægelse. Kroppen har brug for fysisk aktivitet og at pulsen kommer op – ikke mindst for koncentration og glæde. Så det er investeringen værd. Tillad larm og ballade, lav nogle sværd af gamle aviser, sæt musik på og lad dem hoppe i sofaen eller slå kolbøtter i gangen MED MEGEN LARM. De skal afreagere og det gør de bedst med lyd og bevægelse. Lad dette blive en ting at se frem til for dem, så kan de bedre være vedholdende om formiddagen i forventning om den gode pause. Eftermiddag skal også have en gulerod – gå ud med dem eller hvis de er en lille flok og I har adgang til udendørsarealer, så lad dem selv gå ud. Giv dem mulighed for frisk luft og bevægelse også her. Leg karate med luftspark; indianere, der skal liste hen over døde grene uden en lyd; politi og røvere; eller bare helt almindelig gemmeleg. Det lyder måske for barnligt og du tænker, at det er dit barn for gammelt til. Det er dog sådan, at når verden er lidt utryg, så bliver børn (og voksne) lidt yngre end deres alder. Det er ok at regrediere lidt og at mentalt rykke en hylde eller to nedad. Hvis man så til gengæld får lov til at være der, kan man føle sig tryg i, at det er sjovt at lege og at nogle voksne er der til at passe på.

4 – det er kun en overgang, tænk hver dag som den bedste og den sidste

Det er totalt uvant for mange af os at være pædagogiske og bevare roen, når ungerne udfordrer. Når vi ovenikøbet skal holde ud en hel dag, samtidig med at vi passer vores eget, bliver vi presset til det yderste. Her er det godt at minde sig selv om, at børn gerne VIL samarbejde, at de gerne VIL være på dit hold. Det er dit lederskab, der skal få det til at ske. Det betyder, at hvis du kan være pædagogisk dvs. bevare roen og tillade, at der skal et (uvist) antal gentagelser til, før tingene sker, så får du børn, der føler sig trygge og følger med dig i dit lederskab. Holder du fast og bevarer roen, vil det lykkes! Måske det kan hjælpe dig at tænke, at du kun skal klare det i dag – ikke kigge fremad – men bruge alle dine kræfter i dag på at få det til at fungere. Det vil også hjælpe dig til at bevare fokus og blive nogenlunde i nuet. Det tapper dig ikke til i morgen, men vil give en følelse af succes til at starte den nye dag på. I morgen er en ny dag og den varer også kun fra morgen til aften. Du kunne også skære dagen ned i endnu mindre bidder, som skal lykkes bedst muligt. Hver lille succes giver mere overskud til at klare den næste.

5 – tal med børnene om det nære og med andre voksne om din frustration og afmagt

Det er nyt for os alle at være i lock down derhjemme. For nogen kan det føles som en kærkommen mulighed at være sammen med de små, en dulmen af den konstant dårlige samvittighed, vi voksne kan føle i en travl hverdag. Manna for sjælen i de familier og tillykke til jer. Man må godt se på det positive i svære tider. Men måske der også her er en honeymoon effekt efter lidt tid, hvor hverdagen banker på, den hverdag vi ikke selv har bestemt. Det er frustrerende og begrænsende. Vi har alle behov for en følelse af frihed, selvbestemmelse og kontrol. Store som små. Så sæt skik på dit eget program, med plads til fleksibilitet og de uundgåelige, udfordrende konflikter, som alle vil møde. Giv så meget som muligt børnene en stemme i, hvordan I strukturerer hverdagen. Små, lukkede valg, alternativer til formatet ’røv til sæde’. Lad dem lave mad og være med til andre ting, der giver jer alle værdi. Når børnene er bekymrede, så tal ind i deres nære hverdag. Giv dem en oplevelse af, at du har styr på det og overblik – børn oplever nye ting, førstegangsting, meget ofte. Hele denne meget atypiske periode er som alt andet nyt for børn, noget der skal inkorporeres i deres forståelse af at være i verden. Forbered dig på at tale med børnene undervejs – hav en masse paratsætninger klar, så du kan tale til dem i her-og-nu format. Ligesom når vi taler med børn om alvorlige sygdomme generelt som fx cancer, kan vi sige, at der er læger, der har forstand på sygdommen og passer på de syge og/eller at de gamle kan få hjælp på hospitalet. Del ikke din egen bekymring med dit barn! Aldrig! De har ikke noget at bruge den til, andet end at blive utrygge og det skaber endnu dårligere stemning. Så tænk det som en investering at holde det inde. Og frem for alt tilgiv dig selv, at det føles svært og alt for stort – du er helt sikkert ikke alene om at have det sådan. Tal med andre voksne! Lær af hinanden! Hold ud! Der sker det, der sker og har vi gjort alt, hvad vi kan, er det bare at ride stormen af. Du kan kun leve og være til stede i dag.